Gode råd omkring Naboklager

Nedenfor er listet en række punkter som kan være gode at have i baghovedet eller at overveje i forbindelse med klagesager.

  • Kan problemet måske klares med en samtale?
  • Er der noget jeg selv kan gøre for at udbedre problemerne?
  • Er der andre, der også er generet af problemerne? – Hvis ja, så snak eventuelt med dem og lav en fælles klage.
  • Vær forberedt på, at en klagesag kan tage lang tid, og at problemerne måske ikke er løst efter første klage.
  • Husk kun at underskrive klager, som du selv kan stå inde for. Du kan blive indkaldt som vidne senere i forløbet.
  • Hvis problemerne fortsætter så skriv en ny klage, hvor du henviser til den tidligere.
  • Får du selv en henvendelse fra en nabo omkring noget der generer ham eller hende, så lyt til det og se om I sammen kan finde en løsning på problemet.
  • Modtager du en henstilling fra boligselskabet, så bring tingene i orden med det samme.
  • Vis hensyn og vær positiv i hverdagen, hvis alle efterlever det, så bliver det et rart sted at bo.
  • Tænk på, at du bor tæt med dine naboer, og at I alle er forskellige mennesker med egne vaner og rutiner.

 

by Super User