Værd at vide

Indflytning

Vi fremsender en lejekontrakt og en opkrævning til dig. Du skal underskrive lejekontrakten og returnere den. Husk, at hvis I står to på lejekontrakten, så skal I begge skrive under!

Inden du kan få udleveret nøglerne til din nye bolig, skal du have indbetalt indskud og den første periodes husleje (enten ½ eller 1 måneds husleje).

Du kan få udleveret nøglerne senest på den dag, hvor din lejekontrakt begynder f.eks. den 1. i en måned – Det nærmere tidspunkt for udlevering af nøgler aftaler du med ejendomsmesteren – det skal dog ske i hans normale arbejdstid. Telefon nr. og træffetidspunkt har du fået i forbindelse med din lejekontrakt.

Er boligen blevet klar til overtagelse før den planlagte indflytningsdag, kan du godt få nøglerne udleveret tidligere end den dato der fremgår af din lejekontrakt. Læg dog mærke til, at du I så fald skal betale husleje fra den dag, du får udleveret nøglerne.

NB: Husk at medbringe kvittering for indbetalt indskud og husleje, ellers må ejendomsmesteren ikke udlevere nøglerne til dig.

I forbindelse med at du får udleveret nøgler til din bolig aftaler du en dato og et tidspunkt for et indflytningssyn, hvor du og boligafdelingens ejendomsmester sammen gennemgår boligen.

Under denne gennemgang udfylder ejendomsmester en indflytningsrapport, der beskriver boligens stand. Meningen med indflytningsrapporten er, at eksempelvis synlige skrammer og ridser, som ejendomsmesteren har vurderet til ikke at skulle udbedres – noteres, således at når du en gang fraflytter boligen, så har både du og boligselskabet en oversigt over boligens stand ved din indflytning, og du vil derfor ikke kunne stilles til ansvar for forhold, der er noteret i rapporten. Du får selvfølgelig udleveret en kopi af indflytningsrapporten.

Under selve indflytningssynet kontrollerer ejendomsmesteren i øvrigt også om boligens stand er, som den skal være. Ejendomsmesteren kontrollerer derfor om eventuelle håndværkeres udførte arbejde er i orden samt om der er øvrige forhold, der ikke er som de skal være. Konstateres der ting, der ikke er i orden, vil disse naturligvis blive udbedret på ejendomsmesterens foranledning og på boligafdelingens regning.

Mange gange konstaterer man først eventuelle fejl, skader og mangler efter at man er flyttet ind i sin bolig, og der er kommet ro på hverdagen. I forbindelse med indflytningssynet får du derfor udleveret en fejl- og mangelliste. Meningen med denne er, at du senest 14 dage efter indflytning indsender eller afleverer denne til ejendomsmesteren påført de eventuelle fejl, skader og mangler, som du har konstateret.

Afleverer du en fejl- og mangelliste, vil boligafdelingens ejendomsmester derfor efterfølgende komme for at besigtige de forhold, som du har noteret. Her vil vedkommende vurdere disse ting, og konstateres der fejl, skader eller mangler, der skal udbedres, udføres disse på ejendomsmesteren’s foranledning og boligafdelingens regning. Er der ting, som ejendomsmesteren vurderer ikke skal udbedres, vil han i stedet gøre et notat om at han har set fejlen, skaden eller manglen. Således stilles du ikke til ansvar for det noterede, når du en gang fraflytter boligen.

Med mindre du flytter ind i et nybyggeri, så er der tale om genbrugsboliger. Alt efter alder, antal lejere og tidligere renoveringer bærer boligen derfor mere eller mindre præg af at have været beboet før. Du må altså ikke forvente, at alt er spritnyt i boligen, når du flytter ind, men tingene skal naturligvis fungere efter hensigten.

Hvis du opdager, at der er fejl eller mangler ved din nye bolig, så skal du udfylde en mangelliste, som du kan få udleveret af ejendomsmesteren. Senest 14 dage efter, at du har fået udleveret nøglerne til din bolig, skal du returnere mangellisten til ejendomsmesteren, og så vil han kigge på dine punkter. Nogle ting vil måske blive udbedret med det samme, mens andre ting blot vil blive noteret, så du ikke hæfter for disse fejl, når du flytter.

Venteliste

Tommerup Andelsboligforening lejer boliger ud på baggrund af den dato, hvor du er blevet indmeldt og har betalt gebyret på kr. 150,-.

Bemærk også, at ansøgere der har boet i selskabet i 2 år har fortrinsret til at søge en anden bolig.

Odense Boligselskab lejer boliger ud på baggrund af opnoteringsdatoen – datoen hvor du er blevet skrevet op. Din placering på ventelisten er placeringen dags dato i forhold til antal aktive ansøgere. I morgen kan din placering være højere på grund af at passive ansøgere med en ældre opnoteringsdato er gjort aktive eller en lejer, som bor i afdelingen har skrevet sig op til en større eller mindre bolig.

Bemærk også, at ansøgere der har boet i boligselskabet i 2 år har fortrinsret til at søge en anden bolig.

Ja, så længe du ønsker at blive stående på ventelisten, skal du betale et årligt gebyr. Stopper du med at betale det årlige gebyr, så bliver du slettet fra ventelisten og skal så starte forfra, hvis du senere vil skrives på ventelisten.

Selvom du ikke ønsker en bolig med det samme og gerne vil stå ’passiv’ på ventelisten, skal du altså betale det årlige gebyr for at beholde din plads.

Husdyr

.I nogle afdelinger har beboerne besluttet, at man gerne må holde hund eller kat, men da det er beboerdemokratiets beslutning er svaret individuelt for afdelingerne – tjek den gældende husorden for din afdeling, som du finder under “Regler og vedtægter” nedenfor

Selv om der i en afdeling er forbud mod at holde husdyr, vil det altid være tilladt for en blind person at have en førerhund. Tilsvarende er det en ret for en beboer at kunne holde en såkaldt servicehund, der hjælper handicappede med forskellige gøremål, selv om det i øvrigt ikke er tilladt at holde hund i den pågældende afdeling.

Hvis det er en afdeling, hvor hundehold er forbudt, må man ikke have hunde på besøg.

Hvis du vil klage ifm. ulovligt husdyrhold i din afdeling, så kan du finde yderligere informationer om klageprocessen ved at læse mere under: Nuværende beboer – Jeg vil klage.

Bliv medlem

Tryk på menupunktet “Søg bolig” – her kan du komme på ventelisten til en bolig og betale gebyret.

Ja, så længe du ønsker at blive stående på ventelisten, skal du betale et årligt gebyr. Stopper du med at betale det årlige gebyr, så bliver du slettet fra ventelisten og skal så starte forfra, hvis du senere vil skrives på ventelisten.

Selvom du ikke ønsker en bolig med det samme og gerne vil stå ’passiv’ på ventelisten, skal du altså betale det årlige gebyr for at beholde din plads.

Du kan finde yderligere informationer omkring ventelisten under menupunktet – “Søg bolig”

Min husleje

Som standard vil huslejen blive opkrævet på et girokort, som du vil modtage sidst på måneden til betaling af næste måneds husleje. Huslejen forfalder til betaling den første hverdag i måneden.

Ønsker du at tilmelde huslejebetalingen til Betalingsservice (PBS), kan du tilmelde din husleje til betalingsservice via din netbank. Hvis du ikke benytter netbank kan du medbringe dit girokort til din egen bank, så tilmelder de betalingen for dig.

Boligselskabet kan ikke til- eller afmelde din huslejebetaling til betalingsservice.

Du vil modtage en betalingspåmindelse, og der vil blive pålagt et gebyr på næste måneds husleje. Læg mærke til, at det også vil være tilfældet, selvom du kun betaler din husleje én enkelt dag for sent!

Betaler du heller ikke din husleje inden fristen i den første betalingspåmindelse, vil du modtage en ophævelse af lejemålet, og senere vil sagen blive overgivet til advokat.

Boligselskabet har desværre ikke mulighed for at tilbyde henstand med betaling af huslejen.

Husk derfor at betale din husleje til tiden, så du undgår unødige gebyrer og advokatomkostninger. Det er altid en god idé at tilmelde huslejebetaling til betalingsservice (PBS).

Ønsker du at tilmelde huslejebetalingen til Betalingsservice (PBS), kan du tilmelde din husleje til betalingsservice via din netbank. Hvis du ikke benytter netbank kan du medbringe dit girokort til din egen bank, så tilmelder de betalingen for dig.

Boligselskabet kan ikke til- eller afmelde din huslejebetaling til betalingsservice

Det afgøres af kommunen og Udbetaling Danmark. Du kan udfylde en ansøgning om boligstøtte på borger.dk – Boligstøtte , her kan du også læse mere om reglerne på området.

Har du brug for hjælp til ansøgning om boligstøtte, så kan du henvende dig til Borgerservice i din kommune; vi kan desværre ikke hjælpe dig med reglerne på området og heller ikke oplyse dig om, hvor meget du eventuelt vil kunne opnå i boligsikring eller boligydelse. Det er udelukkende en beregning som kommunen og Udbetaling Danmark laver.

Min bolig

Som beboer har du både mulighed for og ret til at foretage forbedringer, forandringer og installationer i din bolig. Det kræver dog, at de er ’håndværksmæssigt korrekt’ udført. Det vil sige, man må ikke kunne se mærkbar forskel på, om det er dig eller f.eks. en professionel maler, der har udført arbejdet.

I lejeboliger kaldes forbedringer eller forandringer af din bolig for “råderet” og installationer for “installationsret”.

Forbedringer eller forandringer af din bolig (“råderet”), kan opdeles i inde i din bolig og udenfor din bolig. Inde i din bolig aftales din forbedring eller forandring med boligselskabet, hvorimod det er beboerne i din boligafdeling der beslutter hvilke forbedringer eller forandringer, som det skal være tilladt at udføre udenfor boligen.

Husk at du altid skal anmelde både forbedringer, forandringer og installationer til boligselskabet, inden påbegyndt arbejde.

Læg desuden mærke til, at det i enkelte tilfælde kræver en autoriseret håndværker f.eks. i forbindelse med vand- og el-installationer.

Boligselskabernes Landsforening har lavet en pjece, der beskriver råde- og installationsretten – den kan du finde her: Pjece om Råderet (BL)

Når noget går i stykker i din bolig, skal du kontakte ejendomsmesteren. Han vil komme og se på sagerne, ligesom han vil bestille en håndværker til at udføre arbejdet, hvis det er nødvendigt.

Er skaden sket som følge af normal brug af boligen (slid og ælde), så betaler boligselskabet udgiften, men hvis det er noget, som du har ødelagt, så vil du blive opkrævet hele eller noget af udgiften til udbedring af det ødelagte. Opkrævningen vil ske over huslejen, så du skal ikke betale noget her og nu, men vil få tilsendt en kopi af fakturaen og besked om, hvornår beløbet pålægges din husleje.

Sker der en pludselig skade (rørbrud eller total strømsvigt) udenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid (f.eks. i weekenden), hvor udbedringen ikke kan vente til næste arbejdsdag, så kan du selv kontakte en håndværker – hvem vises når du trykker på “Akuthjælp” som står øverst til højre på hjemmesiden.

Reglerne er i øvrigt her de samme: hvis skaden er sket som følge af normal brug, betaler boligselskabet udgiften, men skyldes skaden noget du har ødelagt, så vil du blive opkrævet udgiften over huslejen. Læg mærke til, at du kan komme til at betale for hele eller dele af udgiften, hvis du tilkalder en håndværker unødigt.

Råderet inde i din bolig består af enten forbedring af din bolig eller forandring af din bolig. For begge arbejder gør det sig gældende, at du selv rekvirerer håndværkere m.v. og selv finansierer udgiften.

Forbedringsarbejder forøger boligens værdi og giver ret til eventuel godtgørelse, hvis du en gang vælger at fraflytte boligen. Udbetalingen af godtgørelse afhænger af, om du flytter inden forbedringen er afskrevet. Den udførte forbedring af din bolig vedligeholdes og fornyes fremover af din boligafdeling.

Forandringsarbejder forøger ikke boligens værdi og giver derfor ikke ret til eventuel godtgørelse, hvis du en gang vælger at fraflytte.

Husk at du altid skriftligt skal anmelde både forbedringer og forandringer til boligselskabet, inden påbegyndt arbejde.

Boligselskabernes Landsforening har lavet en pjece, der beskriver råde- og installationsretten – den kan du finde her: Pjece om Råderet (BL)

Som beboer har du installationsret. Installationer kan eksempelvis være opvaskemaskine, vaskemaskine eller tørretumbler. Som ved råderet gør det sig gældende, at du selv indkøber, rekvirerer eventuel autoriseret vvs- eller elinstallationsfirma, samt selv finansierer udgiften. Husk at du altid skal anmelde installationen til boligselskabet, inden påbegyndt arbejde – se mere under ”Anmeldelse til boligforeningen” nedenfor.

Boligselskabernes Landsforening har lavet en pjece, der beskriver råde- og installationsretten – den kan du finde her: Pjece om Råderet (BL)

Uanset om du ønsker at forbedre din bolig, forandre din bolig eller ønsker at gøre brug af installationsretten skal det altid anmeldes til boligselskabet inden arbejdet påbegyndes. Vi vil derefter sende dig en skriftlig bekræftelse på, at vi har modtaget din anmeldelse, og drejer det sig om forbedring af din bolig vil du modtage en opgørelse over hvor meget vi anser forbedringsudgiften udgør samt over hvilken periode denne afskrives.

Anmeldelsen skal som minimum indeholde:

  • Navn og adresse
  • Beskrivelse af projektet
  • Tidspunkt for udførelse – start- og sluttidspunkt
  • Liste over de materialer og det inventar som skal anvendes (type, modeller, fabrikater mv.)
  • Eventuelle tegninger
  • Prisoverslag (husk kun dokumenterede udgifter til momsregustrerede virksomheder)
     

Boligselskabernes Landsforening har lavet en pjece, der beskriver råderetten – den kan du finde her: Pjece om Råderet (BL)

Beboerne har endnu ikke godkendt nogen forbedrings- eller forandringsarbejder udenfor din bolig.

Boligselskabernes Landsforening har lavet en pjece, der beskriver råderetten – den kan du finde her: Pjecen om Råderet (BL)

Ja, men der er nogle krav, der skal være opfyldt, for at man kan få godkendt en fremleje af sin bolig.

Fremleje af en almen bolig kan maksimalt være for to år, hvis det sker på baggrund af sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertid forflyttelse eller lignede. Det er dog et krav, at du kan dokumentere, at du har planlagt at komme tilbage til din bolig; altså at der tale om en midlertidig flytning. Der skal laves en lejekontrakt mellem dig og din lejer, som boligselskabet skal have en kopi af. Desuden må du ikke udleje din bolig for en højere husleje, end du selv betaler.

Man kan ikke fremleje sin bolig, fordi man f.eks. gerne vil have den i ’baghånden’, hvis det ikke går godt med at flytte sammen med kæresten.

Ved fremleje af en ungdomsbolig, er det endvidere et krav, at din fremlejer kan dokumentere, at han eller hun er under uddannelse. Ved henvendelse til udlejningen kan du få yderligere information om fremleje af boligen.

Bemærk, at du i alle tilfælde skal have boligselskabets tilladelse, inden du må fremleje.

Blanket kan hentes her.

En lejer har ret til at fremleje en del af sin bolig – dog højst halvdelen af boligens beboelsesrum, dette kaldes delvis fremleje, og skal godkendes af boligselskabet.

Boligselskabet kan modsætte sig fremlejeforholdet, hvis det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum.

Bemærk at boligselskabet altid skal orienteres, inden fremlejeaftalen indgås.

Blanket kan hentes her 

Fremlejeaftalen skal være skriftlig, og boligselskabet skal have en kopi. Der må ikke kræves en højere leje af den person, som man lejer lejligheden ud til, end den leje man selv betaler.

Nej. Man har ikke mulighed for at overtage en lejlighed, som man bor til fremleje i – den skal i stedet tilbydes andre boligsøgende efter ventelisten. Dette gælder uanset, hvor længe man har boet i lejligheden.

Fælleshuse

Der findes fælleshuse i afdelingerne Buchwaldsvej 26-70, Teglværksvej 5-39 og Vestervangen 2-32.

Fælleshusene lejes kun ud til beboerne i disse afdelinger. For udlejning af fælleshuset Buchwaldsvej 26-70 kontaktes Formand Lene Juul Hansen. For udlejning af fælleshuset i afdeling Teglværksvej 5-39 kontaktes afdelingsformand Claus Møller Nielsen. For udlejning af fælleshuset i afdeling Vestervangen 2-32 Kontaktes vicevært Jan Baadsgaard.

Vand / Varme / EL

Betaler du direkte til forsyningsselskaberne, så får du også tilsendt den årlige opgørelse fra dem.

Betaler du sammen med din husleje f.eks. a’conto varme, så vil der blive foretaget en årlig aflæsning af målerne i din bolig. Der vil komme opslag i god tid om, hvornår aflæseren kommer.

Det er vigtigt, at du sørger for at aflæseren kan få adgang til din bolig, så du er sikker på, at din udgift bliver beregnet korrekt. Hvis du ikke selv kan være hjemme, så kan du aflevere en nøgle hos ejendomsmesteren eller hos en nabo, og give aflæseren besked om, hvor nøglen kan afhentes.

Du vil modtage din årsopgørelse cirka fire måneder efter aflæsningen, og tilbage- eller efterbetalingen vil herefter blive reguleret på din husleje.

Det er altid misvisende at sammenligne selve beløbet, man får tilbage. Har din nabo f.eks. betalt det samme i a’conto som dig? Det er vigtigt for udregningen af, om man skal betale ekstra eller have penge tilbage.

Desuden er der ikke to familier, der bruger el, vand og varme på samme måde, så det kan være I kan lære af hinandens gode vaner. Husk, at det både er godt for miljøet og pengepungen, hvis I kan finde på måder at spare på el, vand og varme i hverdagen!

Hvis du til gengæld er overbevist, om at der er sket en fejl i afregningen kan du kontakte boligselskabet.

Hvis du fik penge tilbage sidste år, så er din a’conto-rate måske blevet sat ned, og det kan være grunden til, at du ikke har fået noget tilbage i år. Hvis du har regnskabet fra sidste år liggende, så kan det være en idé at sammenligne udgift og a’conto-betaling.

Hvis der har været prisstigninger på vand, varme eller el den seneste tid, kan det selvfølgelig også være en del af forklaringen. På regnskabet kan du se de forbrugte enheder (altså selve forbruget) og sammenligne med sidste år. Det giver et godt billede af, om du har brugt cirka den samme mængde vand, varme, eller el i år, som du plejer.

Hvis din opgørelse dækker mindre end et helt år, så er det grunden. Din a’conto-rate vil først blive justeret, når man har en opgørelse, der dækker et helt år. Hvis vi hos boligselskabet får meldinger om, at udgiften til f.eks. varme eller vand vil stige meget det næste år, vil man også begrænse nedjusteringerne i a’conto-raterne for at imødekomme de højere priser i det kommende år.

Som lejer er det din pligt at fortælle ejendomsmesteren om dryppende haner eller løbende toiletter med det samme, du opdager fejlen. Derefter er det ejendomsmesterens ansvar at få fejlen udbedret hurtigst muligt.

Husk i den forbindelse på, at hvis du har haft f.eks. et løbende toilet igennem flere måneder, kommer du selv til at betale for udgiften til dette vandforbrug, og det kan blive mange tusinde kroner!

Skyldes fejlen slitage ved helt almindeligt brug, betaler afdelingen udgiften til reparationen eller udskiftningen, men hvis der er tale om misligholdelse, vil du selv komme til at betale for reparationen.

Hvem der skal betale afgøres af ejendomsmesteren og håndværkeren i hvert enkelt tilfælde. Hvis det er en udgift, du skal betale, vil det blive trukket over din husleje, så du skal altså ikke betale håndværkeren, når han kommer.

Dit forbrug er naturligvis blevet aflæst i forbindelse med din fraflytning, men selve opgørelsen vil du først modtage på samme tid, som du normalt får dine årsopgørelser. Det betyder, at hvis der normalt bliver aflæst i afdelingen 1/7 hvert år, så vil du modtage din opgørelse cirka fire måneder efter denne dato. Er du f.eks. fraflyttet 1/12 vil du modtage din slutopgørelse sidst i oktober året efter.

Du hæfter for husleje og a’conto-betalinger til boligen enten er genudlejet, eller din opsigelsesfrist udløber. Derfor dækker forbruget hele denne periode.

Hvis du har boet i boligen i vintermånederne, så kan det være forklaringen. Man bruger ca. 75% af den årlige varmeudgift i de fire koldeste måneder, men man betaler det samme a’conto-beløb hele året. Man kan sige, at man sparer op til vinteren i løbet af sommermånederne, hvis du ikke har boet i boligen i de varme måneder, så mangler du denne ’opsparing’ af a’conto-indbetalinger.

I nogle tilfælde kan du godt nå at få to opgørelser på forbrug efter din fraflytning. Hvis du er fraflyttet kort tid efter den årlige aflæsning i afdelingen, så vil du kort tid efter din fraflytning modtage den almindelige årlige opgørelse. Ofte vil der dog være en kort periode efter årsopgørelse, som endnu ikke er opgjort. Den endelige slutopgørelse, der dækker denne periode, vil du først modtage cirka ét år efter.

Opsigelse

I forbindelse med opsigelsen af dit lejemål er det vigtigt, at vi har alle de relevante oplysninger rettidigt. På den måde kan vi undgå, at der opstår forsinkelser i opsigelsen og i genudlejningen.

Din opsigelse skal være skriftlig. Du hente  en blanket til brug til din opsigelse her.

Det er meget vigtigt, at du på din opsigelse angiver, hvornår boligen er ryddet og klar til at blive synet, da det er denne dato, der er afgørende for, hvornår boligen kan genudlejes.

Du kan finde yderligere relevant information ifm. en eventuelt flytning under punktet: Fraflytning

Når du har udfyldt blanketten kan du enten udskrive den, underskrive den og sende den til os med posten eller scanne den underskrevne opsigelse og vedhæfte den i en mail.

Når vi modtager din opsigelse vil du modtage en bekræftigelse fra os.

Opsigelsesblanket: Tryk her 

Du vil modtage en indkaldelse fra ejendomsmesteren med et tidspunkt for fraflytningssynet. Hvis tidspunktet ikke passer dig, kan du aftale en ny tid med ejendomsmesteren. Det skal dog være i dagene umiddelbart omkring det oprindelige synstidspunkt og indenfor ejendomsmesterens normale arbejdstid. Desuden skal det naturligvis passe med ejendomsmesterens øvrige gøremål, men det aftaler du i givet fald selv med ham.

Du kan finde yderligere relevant information ifm. en eventuelt flytning under punktet: Fraflytning

Du har 3 måneders opsigelse til den 1. i en måned. Det vil sige, at hvis boligselskabet modtager din opsigelse f.eks. den 17. januar begynder dine 3 måneders opsigelse fra 1. februar og tre måneder frem. Du hæfter altså i dette tilfælde for husleje til og med april måned.

Du kan sagtens fraflytte boligen inden de tre måneder, og boligselskabet vil naturligvis forsøge at leje boligen ud med det samme, men hvis det ikke lykkedes, kan du risikere at skulle betale husleje i hele opsigelsesperioden.

Du kan finde yderligere relevant information ifm. en eventuelt flytning under punktet: Fraflytning

Istandsættelsesperioden er forskellig – afhængig af om afdelingens vedligeholdelsesordning er A- eller B-ordning – se forskellen nedenfor.

A-ordning:
Istandsættelsesperioden er de 14 dage efter fraflytningssynet af boligen, hvor håndværkere istandsætter din bolig. Du skal altid betale husleje for denne periode, også selvom du siger din bolig op med 3 måneders varsel og først fraflytter boligen efter denne periode.

 

B-ordning:
Her fraflyttes og indflyttes der samme dag – der er ingen istandsættelsesperiode. Indflytter “flytter ind sammen med eventuelle håndværkere”.

Du kan finde yderligere relevant information ifm. en eventuelt flytning under punktet: Fraflytning

Fraflytning

Det betyder, at udlejningen sender tilbud ud til interesserede boligansøgere, der står på venteliste. Ansøgerne vil ringe til dig for at aftale et tidspunkt, hvor de kan komme på besøg, for at se din bolig.

Ejendomsmesteren vil kort forinden din fraflytning fremsende dig en indkaldelse til syn af din bolig. Fraflytningssynet foretages af boligselskabet’s ansatte.

Ved fraflytningssynet gennemgås din bolig, og en synsrapport udarbejdes. Rapporten gennemgår vedligeholdelsesstanden i din bolig. Fraflytningssynet er både praktisk og juridisk en vigtig del af flytteprocessen, både for dig og din boligafdeling. Her er det vigtigt at medbringe en kopi af indflytningsrapporten, nøglekvittering, samt eventuel fejl og mangelliste bekræftet af afdelingen. Har du fået tilladelse til at lave ændringer i boligen skal du også medbringe disse godkendelser ved synet.

Er du som beboer ikke enig i den vurdering der er foretaget af din bolig, er det vigtigt, at du drøfter det med personen, der syner din bolig, så I kan gennemgå det sammen.

Er du efter gennemgangen stadig uenig i vurderingen, har du mulighed for at klage over synet. Klagen skal være skriftlig og sendes til boligselskabet. Klagen skal beskrive hvilke punkter på synsrapporten du ikke er enig i og hvorfor du ikke er enig.

Husk at nøglerne til boligen afleveres til ejendomsmesteren i forbindelse med synet, og at du ikke har adgang til boligen herefter!

Ejendomsmesteren gennemgår boligen sammen med dig og noterer, hvad der skal laves. Har du ødelagt eller misligholdt noget i boligen, vil du skulle betale for det, og hvis noget af istandsættelsen skyldes almindelig slid og ælde, så betaler afdelingen for denne del af udgiften.

Mangler du at aflevere én eller flere nøgler, så er man nødt til at omkode eller udskifte låsesystemet, så den nye lejer er sikker på, at der ikke eksisterer andre nøgler til boligen. Denne udgift skal du i givet fald betale, så husk at medbringe alle nøgler, du har fået udleveret.

Kun afdelinger med A-ordning som vedligeholdelsesordning:

Har du ikke selv malet, eller bliver din maling af nogle rum ikke godkendt, skal der også udføres ’normalistandsættelsesarbejde’, som er maling af lofter og vægge, her betales noget af udgiften af dig og noget af afdelingen. Fordelingen afhænger af, hvor længe du har boet i boligen. Afdelingen overtager 1 % af udgifter for hver måned du har boet i boligen.

Når synet er overstået underskrives synsrapporten, og du får en kopi med derfra, hvis ejendomsmesteren har kunnet prissætte arbejderne – ellers vil du indenfor 14 dage få den prissatte synsrapport tilsendt.

Du har mulighed for at sende en anden i dit sted, så skal vedkommende bare medbringe alle nøgler og en fuldmagt fra dig. Hvis der ikke kommer nogen til den aftalte tid, vil ejendomsmesteren gennemføre synet.

Hvis du ikke ønsker at deltage i fraflytningssynet og heller ikke sender en anden i dit sted, så husk at aflevere alle nøglerne til ejendomsmesteren.

Husk på, at ejendomsmesteren ikke har nøgler til din bolig, hvis han ikke har modtaget dine nøgler, er han nødt til at bestille en låsesmed, der kan åbne døren og udskifte låsesystemet, og den udgift skal du betale for.

Senest 14 dage efter fraflytningssynet modtager du en opgørelse over, hvad det kommer til at koste at istandsætte din tidligere bolig. Af denne opgørelse vil det fremgå, hvor meget afdelingen skal betale, og hvor meget du skal betale (din andel af ’normalbeløbsarbejde’ og eventuel misligholdelse).

Priserne på denne opgørelse er overslagspriser fra håndværkerne, men det er samtidig din garanti for, at den endelige pris ikke kan stige med mere end 10%.

Bemærk dog, at der i denne opgørelse ikke er taget højde for f.eks. dit indskud og overskydende eller skyldig husleje. Opgørelsen dækker kun over udgiften til istandsættelse af boligen.

Nogen tid efter din flytning modtager du den endelige flytteafregning fra boligselskabet. Behandlingstiden kan variere fordi den endelige afregning først kan foregå, når boligselskabet har modtaget håndværkerregninger m.m. Opgørelsen viser, hvad du har til gode, f.eks. indskud og forudbetalt husleje m.m..

Hvis du i boperioden har gjort brug af råderetten (lavet forbedringer) og har ret til godtgørelse, fremgår det også af flytteopgørelsen.

Opgørelsen viser desuden, hvad du evt. skylder boligselskabet. Det drejer sig typisk om: Vand og varme, eventuel misligholdelse m.m.. Er der tale om et overskydende beløb i din favør udbetales beløbet til den konto du har oplyst, eller til din NemKonto.

Typisk vil der gå ca. 6 uger fra der har været fraflytningssyn af boligen, til du modtager den endelige flytteafregning vedlagt fakturakopier, på det arbejde du skal betale hele eller dele af udgiften til. Kan opgørelsen færdiggøres hurtigere, sendes flytteafregningen naturligvis før, men det kan omvendt også trække lidt ud, så det tager mere end 6 uger, før du modtager den endelige opgørelse.

Hvis der er nogle enkelte punkter på flytteafregningen, som du ikke helt kan forstå så kontakt den medarbejder, der har lavet flytteafregningen på telefon 66 12 43 44, så kan du formentlig få en forklaring på sammenhængen over telefonen.

Mener du, at du er blevet opkrævet for nogle udgifter, som ikke fremgår af synsrapporten, eller mener du, at der nogle ting du ikke bør hæfte for i forbindelse med istandsættelsen, så skal du skrive en indsigelse til boligselskabet og præcist angive, hvad du ikke kan acceptere. Herefter vil sagen blive undersøgt, og du vil modtage et svar fra boligselskabet.

Er du ikke tilfreds med boligselskabets afgørelse, kan sagen indbringes for Beboerklagenævnet, hvor et uvildigt nævn, så vil se på sagen.

Dit forbrug er naturligvis blevet aflæst i forbindelse med din fraflytning, men selve opgørelsen vil du først modtage på samme tid, som du normalt får dine årsopgørelser. Det betyder, at hvis der normalt bliver aflæst i afdelingen 1/7 hvert år, så vil du modtage din opgørelse cirka fire måneder efter denne dato. Er du f.eks. fraflyttet 1/12 vil du modtage din slutopgørelse sidst i oktober året efter.

Du hæfter for husleje og a’conto-betalinger til boligen enten er genudlejet, eller din opsigelsesfrist udløber.

Ja, det skal blot være ’håndværksmæssigt korrekt’ udført. Det vil sige, man må ikke kunne se forskel på, om det er dig eller f.eks. en professionel maler, der har udført arbejdet.

Vær opmærksom på, at det I enkelte tilfælde kræves en autoriseret håndværker f.eks. i forbindelse med vand- og el-installationer.

Husk at nøglerne til boligen afleveres til ejendomsmesteren i forbindelse med synet, og du har ikke adgang til boligen herefter. Derfor kan du heller ikke udføre arbejde i boligen efter synet; ønsker du at udføre noget af arbejdet selv, skal det derfor være færdiggjort inden synet.

I Odense Boligselskab er der 2 forskellige vedligeholdelsesordninger – så alt efter om du bor i en afdeling med A-ordning eller B-ordning vil der være forskellige svar på spørgsmålet.

Er det i en afdeling med A-ordning vil svaret være:

Nej, du har ikke indbetalt til nogen ’vedligeholdelseskonto’ og derfor kan du heller ikke få refunderet udgiften til f.eks. lakering af gulve, hvis du selv vælger at få det udført ifm. fraflytning.

Maling af lofter og vægge hedder ’Normalbeløbsarbejde’ og vil altid skulle udføres i forbindelse med en fraflytning. Du får refunderet 1% af udgiften til malerarbejdet for hver måned, du har boet i boligen. Hvis du har boet i boligen igennem længere tid, så overvej derfor om det kan svare sig selv at male, eller om din andel af udgiften er så lille (eller slet ingen), at det er billigere for dig at lade boligselskabets malere gøre det.

Du kan ikke få udbetalt den procentvise refusion, og så selv købe maling for pengene. Malerarbejde der ligger udover den almindelige loft- og vægbehandling, og som skyldes misligholdelse, får du ikke refunderet en andel af, det skal du selv betale fuldt ud.

Er det i en afdeling med B-ordning vil svaret være:

Som udgangspunkt, skal en bolig med B-ordning ikke istandsættes ved fraflytning. 

I boperioden er indbetalt til en vedligeholdelseskonto, som lejeren har mulighed for at bruge af til istandsættelse af boligen i boperioden – når boligen opsiges, kan der ikke længere bruges af vedligeholdelseskontoen.

Misligeholdelsesarbejder konstateret ved fraflytningssynet, vil altid skulle betales fuldt ud af fraflytter.

I nogle tilfælde kan du godt nå at få to opgørelser på forbrug efter din fraflytning. Hvis du er fraflyttet kort tid efter den årlige aflæsning i afdelingen, så vil du kort tid efter din fraflytning modtage den almindelige årlige opgørelse. – Ofte vil der dog være en kort periode efter årsopgørelse, som endnu ikke er opgjort. Den endelige slutopgørelse, der dækker denne periode, vil du først modtage cirka ét år efter.

Jeg vil klage

Ja, du kan indsende en skriftlig klage til administrationen, og så vil der blive set på sagen. Du kan dog kun klage, hvis der er tale om overtrædelser af afdelingens husorden (du kan finde din afdelings husorden under “Regler og vedtægter”), og ikke bare fordi at du er blevet lidt uenig med naboen om nogle ting, eller du generelt synes, at pågældende er irriterende.

Nedenfor finder du oplysninger om hvordan du klager, og hvordan forløbet ved en klagesag er. Bemærk at alle klager og indsigelser skal være skriftlige. Vi kan desværre ikke behandle mundtlige henvendelser, da alt skal kunne dokumenteres i tilfælde af en retssag.

Den skriftlige klage du indsender til administrationen, skal indeholde navn og adresse på den der klages over, hvad der klages over og hvornår det er foregået. Husk at underskrive din skriftlige klage, med navn og adresse, da vi ikke kan behandle anonyme klager.

Når vi modtager en klage over medbeboere, vil den blive vurderet, og i nogle tilfælde indhentes udtalelse hos varme-/ejendomsmester og/ eller afdelingsbestyrelse. Hvis det vurderes, at der er grundlag for det, sender vi en skriftlig påmindelse til beboeren, der klages over.

Såfremt vi modtager fornyede klager, fremsendes fornyet påmindelse, hvor vi igen vil påtale de påklagede forhold.

Skulle disse initiativer ikke afhjælpe forholdene, og vi modtager yderligere klager, kan vi indbringe sagen for Beboerklagenævnet. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at dine skriftlige klager kan blive fremlagt i Beboerklagenævnet, ligesom du skal være indstillet på at afgive vidneforklaring. I nogle tilfælde kan en sag indbringes for Boligretten med henblik på opsigelse/ophævelse af lejemålet – også her kan dine klager blive fremlagt, og du kan blive indkaldt som vidne.

Nedenfor er listet en række punkter som kan være gode at have i baghovedet eller at overveje i forbindelse med klagesager.

  • Kan problemet måske klares med en samtale?
  • Er der noget jeg selv kan gøre for at udbedre problemerne?
  • Er der andre, der også er generet af problemerne? – Hvis ja, så snak eventuelt med dem og lav en fælles klage.
  • Vær forberedt på, at en klagesag kan tage lang tid, og at problemerne måske ikke er løst efter første klage.
  • Husk kun at underskrive klager, som du selv kan stå inde for. Du kan blive indkaldt som vidne senere i forløbet.
  • Hvis problemerne fortsætter så skriv en ny klage, hvor du henviser til den tidligere.
  • Får du selv en henvendelse fra en nabo omkring noget der generer ham eller hende, så lyt til det og se om I sammen kan finde en løsning på problemet.
  • Modtager du en henstilling fra boligselskabet, så bring tingene i orden med det samme.
  • Vis hensyn og vær positiv i hverdagen, hvis alle efterlever det, så bliver det et rart sted at bo.
  • Tænk på, at du bor tæt med dine naboer, og at I alle er forskellige mennesker med egne vaner og rutiner.
Fremleje

Ja, men der er nogle krav, der skal være opfyldt, for at man kan få godkendt en fremleje af sin bolig.

Fremleje af en almen bolig kan maksimalt være for to år, og der skal være en gyldig grund til, at man vil fremleje sin bolig. Det kan f.eks. være, at man bliver midlertidigt forflyttet af sit arbejde eller skal studere i udlandet i en periode. Det er dog et krav, at du kan dokumentere, at du har planlagt at komme tilbage til din bolig; altså at der tale om en midlertidig flytning. Der skal laves en lejekontrakt mellem dig og din lejer, som boligselskabet skal have en kopi af. Desuden må du ikke udleje din bolig for en højere husleje, end du selv betaler.

Man kan ikke fremleje sin bolig, fordi man f.eks. gerne vil have den i ’baghånden’, hvis det ikke går godt med at flytte sammen med kæresten.

Ved fremleje af en ungdomsbolig, er det endvidere et krav, at din fremlejer kan dokumentere, at han eller hun er under uddannelse. Ved henvendelse til udlejningen kan du få yderligere information om fremleje af boligen.

Bemærk, at du i alle tilfælde skal have boligselskabets tilladelse, inden du må fremleje. Blanket kan hentes her.

Du kan læse mere om boligbytte og fremleje her: Pjece om Boligbytte og fremleje (BL)

En lejer har ret til at fremleje en del af sin bolig – dog højst halvdelen af boligens beboelsesrum, dette kaldes delvis fremleje, og skal godkendes af boligselskabet.

Boligselskabet kan modsætte sig fremlejeforholdet, hvis det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum.

Bemærk at boligselskabet altid skal orienteres, inden fremlejeaftalen indgås. Blanket kan hentes her

Fremlejeaftalen skal være skriftlig, og boligselskabet skal have en kopi. Der må ikke kræves en højere leje af den person, som man lejer lejligheden ud til, end den leje man selv betaler.

Du kan læse mere omkring boligbytte og fremleje her: Pjece om Boligbytte og fremleje (BL)

Nej. Man har ikke mulighed for at overtage en lejlighed, som man bor til fremleje i – den skal i stedet tilbydes andre boligsøgende efter ventelisten. Dette gælder uanset, hvor længe man har boet i lejligheden.

Vedtægter

Vedtægter for Tommerup Andelsboligforening 
Se dem ved at klikke her.

Husorden

Alle boligafdelinger har en husorden. En husorden er fælles regler, som beboerne har vedtaget for at passe på boligerne og de arealer, der er udenom, og for at undgå at genere hinanden med unødvendig støj m.m..

Eksempler på almindelige regler er:

– i boligen:

  • boremaskiner må kun bruges indtil klokken 19.00
  • hvis man en weekend vil holde fest, fortæller man sine naboer, at man vil gøre det
  • man spiller ikke højt efter klokken 22.00
  • hvis man syr på maskine, skal den stå på et underlag, så den ikke larmer

 – uden for boligen:

  • må man kun bortkaste affald på steder, der er indrettet til det
  • må man kun sætte parabolantenner og andre antenner op, når man har fået tilladelse af boligorganisationen
  • hvordan man skal passe på bede og blomster

Du kan også læse mere om at bo i almene boliger her –  Almene boliger

Beboermøde

Mindst en gang om året skal beboerne tage stilling til boligområdets budget på et beboermøde. Afdelingsbestyrelsen fremlægger et forslag til det kommende års budget, der er bestemmende for eventuelle huslejestigninger. Er der behov for forbedringer i boligområdet eller for vedligeholdelse, skal boligområdets beboere stemme om det, og det vil så indgå i boligområdets budget. På beboermøderne er man med til at stemme om, hvad der skal ske i boligområdet. Nogle af de ting, beboerne skal tage stilling til, er boligområdets drift og økonomi, herunder:

  • Hvad skal beboerhuset bruges til?
  • Åbningstider og priser i fællesvaskeriet
  • Skal der være haver mellem blokkene?
  • Hvordan skal børnenes legepladser se ud?
  • Hvordan skal de nye køkkener se ud?
  • Kan der holdes kurser i lokalområdet?
  • Hvilke TV – programmer skal man kunne se gennem fællesantennen?

Det er blot nogle af de ting, man kan få indflydelse på, hvis man er aktiv i sit boligområde.

Du kan læse mere om at bo i almene boliger her – klik her

Beboerdemokrati

Lovgivningen for det almene byggeri bestemmer, at beboerne har flertal i boligorganisationens bestyrelse. Boligorganisationens bestyrelse skal varetage den samlede boligorganisations interesser. Alle almene boligafdelinger har ret til at vælge en afdelingsbestyrelse, der skal varetage beboernes interesser i det boligområde, hvor de er valgt.

Afdelingsbestyrelsen bliver valgt af beboerne på et beboermøde, som alle beboere indkaldes til. I nogle boligområder kan det være svært at få valgt en. Det er så i stedet boligorganisationens organisationsbestyrelse, der skal tage sig af boligområdet, indtil der kan blive valgt en afdelingsbestyrelse.

Du kan læse mere om at bo i almene boliger her – klik her

Plads til alle

1.1: Almene boliger er for alle, og alle dem, der bor i det samme boligområde betaler for boligområdets udgifter over huslejen. Det er også beboerne, som i fællesskab bestemmer, hvad der skal ske i boligområdet.

Lovgivningen bestemmer, at ingen må tjene på almene boliger. Huslejen skal fastsættes således, at den dækker det, det koster at drive boligområdet.

Almene boliger administreres af en boligorganisation, og i det enkelte boligområde vælges en afdelingsbestyrelse, som repræsentanter for beboerne overfor boligorganisationen.

Mindst en gang om året indkalder afdelingsbestyrelsen til et beboermøde, hvor alle beboere inviteres til at sige deres mening eller komme med forslag til, hvad der skal ske i boligområdet.

Almene boliger kan være etplanshuse, rækkehuse, lejligheder, ungdomsboliger, ældreboliger eller seniorbofællesskaber. Nogle er nye og andre er gamle. Har man allerede en almen bolig, er det nemmere at få en anden bolig i den samme boligorganisation.

 

1.2 Rettigheder og pligter
I lejekontrakten står der, hvad man har ret til, og hvad man har pligt til at gøre. Man skal f.eks. betale husleje, el, varme m.v. til tiden. Alle almene boligområder har en husorden, der er vedtaget af beboerne, og som man skal overholde. For at få det godt med sine naboer, skal man følge de fælles regler og holde orden i fællesområderne og inde i ens egen bolig.

Husdyr

I nogle boligområder har beboerne besluttet, at man gerne må holde hund og/eller kat, læg dog mærke til at det er beboerdemokratiet i det enkelte boligområde, der træffer beslutningen.

Du kan læse mere om at bo i almene boliger her – klik her 

Læs mere om reglerne for de enkelte boligområder under “værd at vide” og “regler & vedtægter”

Afdelingsbestyrelse

I de fleste boligområder findes der en afdelingsbestyrelse, der fungerer som bindeled mellem beboerne og boligselskabet, og som også står for afholdelse af diverse aktiviteter i boligområdet. Afdelingsbestyrelsen vælges af beboerne på det ordinære afdelingsmøde (beboermøde – se nedenfor), der afholdes én gang om året.

Har du interesse i, hvad de laver i afdelingsbestyrelsen, eller vil du selv gerne være med til at arrangere nogle aktiviteter i dit boligområde, så kontakt formanden for afdelingsbestyrelsen og hør nærmere. Se nederst på forsiden under “Boligselskabet” og “Bestyrelse”

Du kan læse mere om det at være valgt ind i en afdelingsbestyrelse – klik her